Om

Charlotte Meldgaard

Kongelig operasanger - sopran

Lidt om mig selv

" canticum est vitae "

Jeg debuterede fra Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums Solistklasse og har været fast tilknyttet Det Kgl. Operakor i over to årtier nu. Min rolle-debut var som Donna Anna i Kasper Holtens opsætning af Don Juan med Det Unge Operacompagnie.


På nationalscenen har jeg sunget krævende partier som 1. dame i Tryllefløjten, Donna Anna i Don Juan, Musetta i La Bohème, Grevinde Ceprano fra Rigoletto, Tante Lydia i uropførelsesåret for Poul Ruders´ Tjenerindens Fortælling, Freia i Rhinguldet, Ortlinde i Valkyrien og Stemmen fra Oven i Don Carlos, for blot at nævne nogle få.


Jeg er en alsidig sangerinde med et stort repertoire, der har bragt mig landet rundt i alle genrer. I udlandet har jeg bl.a. sunget Ortlinde i Wagners Valkyrien i Gøteborg, Vier letzte Lieder i Wien og været på turné i USA.


Desuden er jeg meget aktiv i De 3 Kgl. Sopraner, Kongeduo og Det Kgl. Vaudeville Selskab.